Geneanet > Søk > Bibliotek

Lensgreve Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, antmand, medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold, Statsraad, stortingsmand, statholder og prokansler ved det Kgl. Frederiks Universitet, 1779-1840 (Volume 01-02)

Post forbeholdt Premium-medlemmer

Få tilgang til hele genealogi biblioteket: gamle bøker, monografier, gamle aviser osv. Mer enn 3 milliarder individer indeksert, en gullgruve du ikke bør gå glipp av for å berike slektsforskningen din!
Fra USD 4,13 per måned

Lensgreve Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, antmand, medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold, Statsraad, stortingsmand, statholder og prokansler ved det Kgl. Frederiks Universitet, 1779-1840 (Volume 01-02)

Lensgreve Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, antmand, medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold, Statsraad, stortingsmand, statholder og prokansler ved det Kgl. Frederiks Universitet, 1779-1840 (Volume 01-02)

Kilde : Internet Archive

Lensgreve Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, antmand, medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold, Statsraad, stortingsmand, statholder og prokansler ved det Kgl. Frederiks Universitet, 1779-1840 (Volume 01-02)

Lensgreve Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, antmand, medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold, Statsraad, stortingsmand, statholder og prokansler ved det Kgl. Frederiks Universitet, 1779-1840 (Volume 01-02)

Kilde : Internet Archive

Resultater : FREDERIKS


Side 531

Først efter Christian Frederiks Ankomst til Norge udfaerdigedes for ham den officielle Instruktion i hans Egenskab af


Side 565

er imidlertid ikke Tilfaeldet, og Christian Frederiks Politik har vaeret anlagt paa en ganske anderledes vidtgaaende Hensyntagen til de europaeiske


Side 567

Christian Frederiks første Gjerning i 1814 blev den at samle den norske Opinion og at


Side 567

Christian Frederiks Held viste sig ikke mindst derved, at Grev Wedel ligesom Carl Johan holdtes


Side 570

54 Christian Frederiks Held.


Side 572

56 Christian Frederiks Tanke paa en ny Kalmarunion.


Side 573

Christiania havde med en af Christian Frederiks fortrolige. General Haxthausen, anseet det '


Side 574

den herved budne Chanse for Christian Frederiks Sag falde bort. Men dette skede først, efterat Rigsforsamlingen paa Eidsvold var traadt


Side 575

Anvendelse for sin Virksomhed". Fra Christian Frederiks Side var det ikke ubeføiet at laegge endog megen Vaegt herpaa. Det blev


Side 575

alligevel den røde Traad i Christian Frederiks Politik, og af Carl Johans personlige Forhold til sine allierede maatte saaledes Norges


Side 576

det blev foreløbig Maalet for Christian Frederiks Politik i Norge. Ud fra denne Grundvold var det, han optog Arbeidet mod


Side 576

Christian Frederiks foreløbige Styrke.


Side 578

Christian Frederiks aabne Brev og hans Kundgjørelse af 19de Februar 1814 er maerkelige Dokumenter, ved


Side 582

Valgene viste sig at dele Christian Frederiks Forhaabninger, taler ikke til Fordel for dets politiske Forudseenhed. Gjennem den Form, hvori


Side 582

hvori der blev svaret paa Christian Frederiks Opfordring, gjorde Folket, hvad det formaaede, for at istandbringe det Plebiscit, der var


Side 583

Beretning, som er nedskreven i Christian Frederiks Dagbog (se den danske Oversaettelse, S. 45 flg.). Grev Essens Instruktion for Grev


Side 583

En anden paalilidelig Kilde er Christian Frederiks Dagbogs-Optegnelse for 3die Marts 1814, i hvilken Prinsen har giort Rede for sin


Side 589

73 I Christian Frederiks Øine maatte Grev Wedel efter det, som nu var forefaldet mellem dem, blive


Side 593

betragte under forskjellige Synsmaader, og Christian Frederiks egen Skjaebne viser, hvor lidet der i Grunden var at bygge derpaa. Men


Side 594

saadant Udtryk, stod Pressen til Christian Frederiks Disposition, og hans Modstandere kunde af Erfaring bevidne, at Anonymiteten der ikke var


Side 601

Meningsforskjel mellem Grev Wedel og Christian Frederiks varmeste Beundrere.


Side 601

den mest direkte Modsaetning til Christian Frederiks Interesser. Idet han gjorde sin egen Person til Indsats, kunde Ønsket om en


Side 603

ikke vilde føie sig efter Christian Frederiks Planer, og han stod i den Tro, at det var forgjaeves at gjøre


Side 604

til at lade Norge for Christian Frederiks Skyld tåge alt, hvad der kunde blive Følgen, om man skulde gribe enhver


Side 608

med paa en Politik som Christian Frederiks, han blev rigtignok nu, om end ikke ganske med sin gode Vilje, optagen


Side 610

naermere Oplysninger i en mellem Christian Frederiks Papirer i det danske Rigsarkiv opbevaret Brevveksling. Løvenskiold havde først, fra Fossum


Side 610

afgjøre."- Løvenskiold, der kun paa Christian Frederiks Opfordring havde fremsat et saadant Tilbud, fandt, da Resolutionen blev ham meddelt gjennem


Side 612

96 Christian Frederiks Indflydelse.


Side 623

Modstandere, maa rimeligvis ^ Af Christian Frederiks Dagbog fra 1814, S. 83 sees, at han selv maatte gribe ind, og


Side 627

Kongehuses Vegne, han stod frem. Christian Frederiks Ord var tillige beaandede af Kjaerlighed til Norge, til det Folk, som nu


Side 629

Christian Frederiks Slagord. i.^ Grundlaget for den kommende Partidannelse var paa en Maade allerede optrukket


Side 633

426 flg. Hermed kan sammenlignes Christian Frederiks Brev til Carsten Anker af 21de April i Bidrag til Norges Hist. i


Side 634

i 1814, I, S. 317, Christian Frederiks Dagb., S. 84, Pavels, Biogr. og Dagb., S. 177, Aall, Erindr. (2. Udg.),


Side 642

saaledes som det stemte med Christian Frederiks Øn.sker.


Side 649

et Forsøg paa at berede Christian Frederiks Ophøielse til Norges Konge og at forebygge enhver videre Opposition fra dem, som


Side 654

' I Christian Frederiks Dagbog heder det om Wergelands og Grev Wedels Taler: Wergeland tint de nouveau


Side 659

Den nye Praesident, Christian Frederiks betroede Ven, Oberst Hegermann, havde stemt med Ja'erne, Forslaget var dermed antaget^ Atter


Side 659

Hovedkilder. Fremdeles kan henvises til Christian Frederiks Dagbog, S. 89 flg., Fr. Schmidts Dagbog, S. 159 flg.. Norske Samlinger, II,


Side 661

oprindelig havde vaeret taenkt i Christian Frederiks Beregning, Imidlertid gjorde det ham nu ikke forlegen. Carl Johan var i hans


Side 661

Christian Frederiks Dagbog, S. 91.


Side 666

maatte det ialfald faa gjennem Christian Frederiks ildnende Ord om de Slavelaenker, hvori det norske Folk skulde laegges, hvis det


Side 677

Modpartiet lod ham endog, med Christian Frederiks Samtykke og efter hans Vink, vaelges til Rigsforsamlingens første Praesident, som tilsyneladende Tegn


Side 682

- Christian Frederiks Dagbog fra 1814, S. 72 og 74 flg. Naermere Oplysning om dette vigtige


Side 684

som reitedes paa at sikre Christian Frederiks tilkommende Trone, uagtet han selv den hele Tid var forberedt paa, om alt


Side 684

Eidsvold, men maaske var dog Christian Frederiks Plan, at kunne skyde Carl Johan tilside, af dem alle den største, netop


Side 685

var deres forskjellige Forhold overfor Christian Frederiks personlige Indsats, og denne Dissens havde først fundet et Udtryk, siden en Afgjørelse


Side 685

Christian Frederiks Tanker paa Sveriges Trone. jgg straebte, og hvad Christian Frederik ønskede at opnaa.


Side 685

Inkonsekvensen laa her ubestridelig paa Christian Frederiks Side. Men han naaede det Maal, som han foreløbigen havde opstillet for sig,


Side 691

savnede Kjendskab til Forudsaetningerne for Christian Frederiks Optraeden, og overhovedet til, hvad der foregik paa norsk Grund. Forfatteren af hele


Side 697

selve Rigsforsamlingens Forhandlinger. - Om Christian Frederiks Forbindelser med Christie se Bidrag til Norges Historie i 1814, I, S. 293,


Side 697

Grundlovsudkast er aftrykte, og derhos Christian Frederiks Bemaerkninger ved disse.


Side 706

2 Christian Frederiks Dagbog, S. 99.


Side 710

de adelige Privilegier var imod Christian Frederiks Ønske, han ansaa deres Bevarelse for nødvendig under en monarkisk Forfatning og vilde,


Side 712

i 1814, I, S. 382, Christian Frederiks Dagbog, S. 103 flg.


Side 713

vaere, vandt den heller ikke Christian Frederiks Tilslutning, og han anvendte paa ny sine Forbindelser og sin Indflydelse for at


Side 719

Christian Frederiks Dagbog, S. 104 flg.


Side 724

alle vilde bøie sig. Imod Christian Frederiks Dagbog, S. 94 flg. - G. P. Blom oplyser, at Indstillingen allerede faktisk


Side 729

Fortrolige Breve, S. 115 flg. Christian Frederiks Dagbog, S. 108, Bryns Dagbog, S. 187. Historisk Tidsskrift, IV, S. 407 flg.


Side 735

Nu var dette forandret. Til Christian Frederiks store Forbauselse var her Slagordet blevet : Ingen Bank! ingen Bank!" og denne


Side 735

Erindringer (2. Udg.), S. 441, Christian Frederiks Dagbog, S. 109.


Side 738

denne Henseende havde Forsamlingen, under Christian Frederiks Overledelse, uimodsigelig faaet en demagogisk Karakter, der for Eftertiden maa gjøre et Skaar


Side 740

Mands Kraft energisk virkede for Christian Frederiks og Norges Sag.


Side 741

Christian Frederiks Forhaabninger. 225


Side 742

det er ikke at gaa Christian Frederiks Aere for naer, at udtale den Mening, at disse Drømme neppe var Udtryk


Side 742

226 Christian Frederiks Forhaabninger.


Side 748

det var at staa som Christian Frederiks personlige Antagonist.


Side 748

Af Christian Frederiks Dagbog erfares, at Peder Anker allerede den


Side 758

klart frem i Dagen, at Christian Frederiks Regnestykke dog ikke skulde slaa saa ganske til.


Side 758

det imidlertid gaaet mere efter Christian Frederiks Planer. Det var rigtigt, som han havde drømt, at hans og Norges Skjaebne


Side 759

at omgjøre den til Virkelighed. Christian Frederiks Politik var i dette Stykke personlig anlagt, hvad han havde skildret som det


Side 760

heller ikke vaere stridende mod Christian Frederiks Interesser.


Side 761

vil alligevel denne Del af Christian Frederiks Gjerning i Norge blive den smukkeste. Med sin gamle Behaendighed søgte han at


Side 762

Imidlertid stod det ikke i Christian Frederiks Magt at hindre den fremmede Udsending fra at traede i Forbindelse med hans


Side 763

endnu utrykte Breve findes blandt Christian Frederiks Papirer i det danske Rigsarkiv.


Side 764

248 Christian Frederiks Haab om britisk Hjaelp.


Side 765

Christian Frederiks Forslag om et Vicekongedomme. 249


Side 767

Situation, der var tilveiebragt gjennem Christian Frederiks Beslutsomhed og Hurtighed med at skabe de fuldbragte Kjendsgjerninger, - en Situation, der


Side 773

bøiede Stormagternes Repraesentanter sig villig. Christian Frederiks Politik havde dermed for Norge bragt et stort Resultat.


Side 773

dens Resultat sad Kronen paa Christian Frederiks Hoved. Men den havde ligefuldt udspillet sin Rolle, og det var blevet en


Side 776

tåget Afsked som Medlem af Christian Frederiks Statsraad. Efterat han havde indledet og banet Veien for en fredelig Ordning, aabnedes


Side 777

Christian Frederiks Offer. £61


Side 778

han ikke ygjjtet, - at Christian Frederiks Kongedømme saa hurtig skulde vaere endt.


Side 780

264 Christian Frederiks Sygdom.


Side 782

Skuffelsen fremkaldte et staerkt Omslag. Christian Frederiks forhen høit opbaarne Navn havde tabt sin Tryllemagt. Betegnende er, hvad Pavels den


Side 783

Christian Frederiks private Raad. 267


Side 784

frem, kun at det er Christian Frederiks Søn, under hvem den skal foregaa. Endnu i Mai 1815 sysselsatte Norges forhenvaerende


Side 784

i hvis Haender han overleverede Christian Frederiks Brev af 28de (sic) August, der er trykt i mine Aktstykker vedk. Konventionen


Side 784

ikke Norge, der skulde bestemme Christian Frederiks Fremtid, og den politiske Fantasi, hvormed hans fire uansvarlige Tillidsmaend opgjorde Planerne for


Side 784

1814, hvis Original findes mellem Christian Frederiks Papirer i det danske Rigsarkiv.


Side 785

helt egenhaendige Svarskrivelse (Original mellem Christian Frederiks Papirer i det danske Rigsarkiv):


Side 785

Christian Frederiks Drømme. 269


Side 799

For mange af Christian Frederiks ivrige Tilhaengere kunde det ikke vaere behageligt, nu at møde under saa forandrede


Side 800

hans Sted mÞdte fra Christianssand Christian Frederiks TilhÊnger, Biskop Chr. SÞrenssen.


Side 801

som Indledning og Afslutning paa Christian Frederiks Kongegjerning i Norge, og de afmÊrker dermed en begivenhedsrig Periode i vort FÊdrelands


Side 801

Christian Frederiks Tronfrasigelse. 285


Side 802

286 Christian Frederiks Afreise.


Side 804

maaske nÊrmest gjennem en af Christian Frederiks Agenter. Lignende Rygter omtales ogsaa i udenlandske Kilder. Smlgn. Videnskabsselskabets Forhandlinger


Side 805

til, i Anledning af Kong Christian Frederiks overleverede Abdikations-Akt, at tåge hvilken Bestemmelse det vil og finder gavnligst for Riget


Side 810

sine vundne store Fordele, Kong Christian Frederiks Bortreise, og 7 Aars bestandige Uro og Savn har betaget en stor Del


Side 824

Paa Eidsvold var han Christian Frederiks fortrolige, hans begeistrede Tilhaenger. Bagefter foretog han som Kongens og Folkets høit betroede


Side 828

om, hvad der foregik under Christian Frederiks Forhandlinger med de store Magters Sendebud. Han var den Gang den isolerede Mand,


Side 829

Grev Wedel saa derfor paa Christian Frederiks Udgang i Norge med Følelser, der graensede ind paa Foragten. Den personlige Uvilje


Side 847

Essen bestod Regjeringen da af Christian Frederiks Statsraader, Rosenkrantz, Sommerhielm, Collett og N. Aall, samt af de to af det


Side 848

ved Skiensfjorden, for at modtage Christian Frederiks Kaldelse til at indtraede i Regjeringen, og Hensynet til disse samme private Forhold


Side 849

Begge hørte de til Christian Frederiks fortrolige Vennekreds, og Sommerhielm fortsatte endnu ind i 1815 sin Forbindelse med den


Side 849

skjønt en varm Tilhaenger af Christian Frederiks Politik, saa langt han kunde overskue den, ikke


Side 851

har sandsynligvis fra at vaere Christian Frederiks Tilhaenger, gaaet den saedvanlige Udviklingens Vei, og det ser ud, som om han


Side 854

og Eidsvold, og saaledes blev Christian Frederiks Raad udelukkende en Repraesentation for det Søndenfjeldske.


Side 855

de to, tilsidst gjenvaerende af Christian Frederiks Statsraader, Sommerhielm og Collett, savnede parlamentarisk Øvelse. For øvrigt havde Regjeringen faaet en